Åbent i dag · til 16 Laurits Olsens Vej 201, 2650 Hvidovre Gratis parkering ved klinikken 36 75 07 77
ForsideBehandlingerParadentosebehandling
Sundt tandkød, faste tænder

Paradentosebehandling

Paradentose er en betændelse i tandkødet og knoglen omkring tænderne. Opdaget i tide kan den bremses — før den løsner tænderne.

Pris: Efter vurdering
Paradentosebehandling hos Hvidtand i Hvidovre
Fagligt gennemgået af Patrick Villumsen, tandlæge · Opdateret juni 2026

Effektiv paradentosebehandling i Hvidovre

Lider du af paradentose? Så er du i professionelle hænder hos Hvidtand. Vi tilbyder virkningsfuld og kompetent paradentosebehandling med fokus på din tryghed og dine behov. Denne behandling varetages af en tandlæge i samarbejde med en tandplejer.

Paradentosebehandling hos Hvidtand i Hvidovre

Hvad er paradentose?

Paradentose er karakteriseret ved, at en større eller mindre del af kæbeknoglen omkring tænderne forsvinder. Paradentose rammer cirka 10 % af den voksne befolkning. Der kan være mange årsager til, at sygdommen går i udbrud, men i alle former for paradentosebehandling er det vigtigt at fjerne bakteriebelægninger omkring tænderne.

Bakterierne giver anledning til betændelse, og en kompliceret immunreaktion kan medføre, at kæbeknoglen over tid ødelægges og forsvinder. Det er meget individuelt, hvorledes den enkeltes tandkød reagerer på bakteriebelægninger. Enkelte personer udvikler alvorlig paradentose på trods af meget god mundhygiejne, mens andre tåler store mængder belægninger uden at der udvikles andet end en overfladisk tandkødsbetændelse.

En ubehandlet paradentose kan føre til tandtab som følge af tab af fæste og deraf løsning af tænder.

Symptomer på paradentose

Det er vigtigt at opsøge en tandlæge, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er ved at udvikle paradentose. Jo tidligere vi kommer i gang med behandlingen, jo større chance er der for et godt resultat. Symptomer på paradentose kan være:

  • Blødende tandkød
  • Tandvandring — pludselig ændret tandstilling
  • Dårlig smag og ånde
  • Længere tænder — tilbagetrukket tandkød og blottet rodoverflade
Tandplejer undersøger tandkød hos Hvidtand

Paradentosebehandling hos Hvidtand

For at kunne gennemføre en effektiv behandling er det altafgørende, at man har foretaget en grundig undersøgelse og stillet de korrekte diagnoser. Eksempelvis kan paradentose godt forekomme meget lokalt — det vil sige kun involvere én eller enkelte tænder, eller en enkelt side på en tand.

Det er vigtigt med et godt samarbejde mellem tandlæge og patient, da et godt resultat opnås ved, at der også er god hjemmehygiejne. Tandrensning og tandbørstning er helt centralt i behandling af paradentose.

Kom i gang tidligt

Jo tidligere vi opdager paradentose, jo bedre er chancerne for at bremse den. Ring på 36 75 07 77 og bestil en tid.

Klar til et smil, du har lyst til at vise frem?

Book din tid i dag. Det tager under et minut — og vi sørger for, at du føler dig tryg hele vejen.