Oplever du smerter i en tand?
Så er det vigtigt at søge tandlæge i tide. I mange tilfælde er der tale om bakterier, som er trængt ind i tanden. Løsningen er en rodbehandling — en behandling, som er helt almindelig og ukompliceret.
Hos Hvidtand tilbyder vi professionel rodbehandling i klinikken i Hvidovre uden store smerter. Her kan du være sikker på et erfarent og dygtigt personale samt et tilfredsstillende resultat til en fair pris.
Hvordan foregår en rodbehandling?
En rodbehandling er en hyppig behandling, som vi har stor erfaring med. For at være helt sikre på den rigtige diagnose tager vi først og fremmest et røntgenbillede. Med røntgenbilledet får vi kortlagt problemets omfang og den videre behandling.
Inden selve rodbehandlingen tilbyder vi at lægge en lokalbedøvelse. Vi anbefaler, at du tager imod dette tilbud, så du ikke oplever smerter under behandlingen. Rodbehandlingen påbegyndes ved at bore et hul i tanden, hvor vi får adgang til tandkanalerne og fjerner de bakterier, der er trængt ind i tandnerven. For at sikre, at alle bakterier er væk, skyller vi tanden med en desinficerende væske.
Rodfyldningsmateriale
Når alle bakterier er fjernet, fyldes tanden med rodfyldningsmateriale. Vi bruger udelukkende de bedste materialer til vores rodbehandling, så du kan være sikker på et flot og tilfredsstillende resultat.
Reager hurtigt
Mærker du smerter i en tand, så søg hjælp i tide — det sparer dig for både penge og yderligere smerter. Ring på 36 75 07 77.
Ofte stillede spørgsmål om rodbehandling
Hvornår er rodbehandling nødvendig?
En rodbehandling er nødvendig, når tandnerven er betændt eller død — typisk på grund af dyb caries, revnet tand eller et slag. Symptomer er vedvarende tandpine, hævelse eller misfarvning af tanden.
Gør en rodbehandling ondt?
Behandlingen foregår i lokalbedøvelse. De fleste oplever den som smertefri. Efterfølgende kan tanden være øm i et par dage.
Hvor mange besøg kræver en rodbehandling?
Oftest 1–2 besøg á 60–90 minutter. Komplekse tilfælde med kraftig betændelse kan kræve et ekstra besøg.
Hvad sker der efter rodbehandlingen?
Tanden forsegles med en fyldning eller krone for at beskytte den. En rodbehandlet tand er mere skrøbelig, og vi anbefaler normalt en krone for at give den lang holdbarhed.