Hvis du har fået paradentose, er det vigtigt, at du får behandling for det. En paradentosebehandling tager altid udgangspunkt i den enkelte patient, og hvis du kommer til Hvidtand med paradentose, så undersøger vi dig først grundigt, stiller en diagnose og lægger en behandlingsplan for dig.

Bare rolig – det lyder mere omfattende end det er. Det er fordi, det er meget vigtigt at få behandling, hvis du har paradentose, for ellers risikerer du, at tilstanden udvikler sig, og du kan miste din tand. Det vil vi naturligvis helst undgå, og derfor er det også en god idé at være opmærksom på de symptomer, der kan være på paradentose.

Symptomer på paradentose

Hvis du har fået paradentose, så vil du som regel lægge mærke til en eller flere af symptomerne:

– Dine tandkød er begyndt at bløde ved en eller flere tænder.

– Du oplever, at dine tænder ændrer stilling/placering i munden. Det kaldes tandvandring.

– Du har dårlig ånde og dårlig smag i munden.

– Du kan se, at dine tænder er blevet længere, fordi tandkødet er trukket tilbage og rodoverfladen blottes.

Disse tegn er typiske for tænder, der har udviklet paradentose eller er ved at udvikle det. Oplever du symptomer som disse, skal du kontakte os og få en tid. Så kan vi undersøge dine tænder og se, om der er behov for behandling. Det er med paradentose som med meget andet, at jo før det opdages, jo bedre kan det behandles.

image

Hvad er paradentose?

Paradentose opstår som følge af en betændelsestilstand i tandkødet, forårsaget af bakterier. Derfor starter paradentose som tandkødsbetændelse. Hvis du har fået paradentose, så har betændelsen bredt sig og sat sig i knoglen, hvor bakterierne vil begynde at nedbryde det væv, som holder på tænderne.

Sker det, og bliver det ikke behandlet, begynder tænderne at blive løse, og i værste tilfælde er der risiko for, at de falder ud. Det vil vi helst undgå, og det er derfor, vi siger, det er vigtigt, at du kommer til os, så snart du har mistanke om et problem.

Sådan foregår paradentosebehandling

Paradentose ses oftest hos voksne mennesker over 30 år. Men det er en lumsk tilstand, der kan udvikle sig meget forskelligt fra person til person. Derfor ser vi også på det enkelte menneske, når vi går i gang med en behandling.

Når du kommer ind til os hos Hvidtand med mistanke om paradentose, undersøger vi først dine tænder. Kan vi konstatere, at du skal i gang med en paradentosebehandling, tager vi sammen en god snak om, hvad de næste skridt i processen skal være.

Det bedste middel mod paradentose er først og fremmest god mundhygiejne. Men alt efter hvor fremskreden paradentosen er, anbefaler vi forskellige behandlinger.

Alle kan få paradentose

Det er vigtigt at slå fast, at paradentose ikke nødvendigvis er lig med dårlig mundhygiejne. Der findes mange mennesker, som får paradentose, selvom de er gode til at holde deres tænder rene. Der er simpelthen forskel på, hvor modtagelige vi mennesker er for at udvikle paradentose, og samtidig kan sygdomsmæssige vilkår, alder og gener spille en rolle.

Du skal derfor ikke holde dig tilbage med at kontakte os, hvis du tror, du har ubalance i tænderne. Det er bedre at få tjekket dine tænder og eventuelt forebygge et problem. Husk på, vi er her for at hjælpe dig – og vi møder dig altid med et smil og i et trygt rum.

Du kan booke en tid hos os her på hjemmesiden. Vi glæder os til at se dig.

FAQ

Falder mine tænder ud, hvis jeg har fået paradentose?

Nej. Det gør de ikke nødvendigvis. Hos langt de fleste opdager vi tilstanden på et tidligt stadie og får rettet op på udviklingen. Det er derfor, vi anbefaler, at du kommer til os, så snart du oplever symptomer eller har mistanke om, at du har paradentose.

Hvad kan jeg selv gøre for at undgå paradentose?

Paradentose opstår på grund af bakterier i munden. Derfor er det bedste du kan gøre at holde din mund fri for bakterier med god mundhygiejne. Brug tandtråd, børst tænder to gange dagligt og sørg for at få renset og undersøgt dine tænder hos tandlægen med jævne mellemrum.

Hvordan kan jeg vide, jeg har paradentose?

Det kan du ikke selv vide med sikkerhed. Det er noget, vi kan vurdere, når vi ser dine tænder. Men der er flere tegn på, at du muligvis har begyndende eller udviklet paradentose, eksempelvis blødende tandkød, tænder som er løse eller rykker sig rundt, eller blottede tænder.