Hos Hvidtand har vi stor erfaring med at lave kronebehandling, og vi sørger altid for, at du får en god, tryg og informativ behandling, når du er i vores hænder.

Den gode oplevelse hos tandlægen starter altid med god information, og hos Hvidtand vil vi gerne allerede på forhånd tage dig i hånden, så du føler dig godt klædt på, når du kommer til vores klinik.

Hvornår skal du have en kronebehandling?

Der kan være flere årsager til, at vi som tandlæger vurderer, at du skal have en kronebehandling. Det kan enten være af fysiske eller kosmetiske grunde.

Hvis du har en tand, der er så ødelagt, at den ikke længere kan reddes med en fyldning, så vil vi som regel snakke med dig om at få lavet en kronebehandling. Hvis vi laver en kronebehandling, kan vi sikre os, at din tand ikke knækker, men i stedet stabiliseres den og opretholder sin styrke.

Vi overvejer også mulighederne for en kronebehandling, hvis du for eksempel har en fortand, der er så misfarvet, at det er distraherende for dit smil. Her vil en kronebehandling kunne ændre dit udseende markant.

Har du en gammel sølvfyldning eller et meget stort hul efter netop sådan en fyldning, vil vi også give dig en krone på efterfølgende. Det samme sker, hvis du har fået foretaget en rodbehandling af de bagerste tænder. De vil miste en væsentlig del af deres styrke og substans efter sådan en behandling, og de vil derfor have godt af at få en kronebehandling efterfølgende.

Hvad er en kronebehandling?

En kronebehandling er helt grundlæggende en måde at redde din tand på. Det er noget, vi udfører på ødelagte tænder, som ikke længere kan repareres med en fyldning.

Når vi lægger en krone på din tand, så lukker vi den af på en måde, så den ligner en almindelig tand. Man kan beskrive det som, at vi sætter en hætte over din tand. På den måde beskyttes tanden med en ny overflade, som kan holde din tand ren og stærk.

En krone bliver fremstillet i et laboratorium, og du vil opleve, at det tager lidt tid mellem dit første besøg hos os, til du har det færdige resultat i din mund, simpelthen fordi kronen speciallaves netop til din tand. Den fremstilles gerne i metal, keramik eller en blanding.

 

Guide til kronebehandling: Hvornår og hvorfor?

Hvordan gør vi?

Når du kommer ind til os hos Hvidtand, og vi finder ud af, at du skal have lavet en krone, så sikrer vi os først, at din tand er helt ren og uden bakterier. Herefter laver vi et aftryk af din tand, og vi sliber den til, så den har de bedste betingelser for at få sat en krone på.

Vi laver en midlertidig krone til dig, og sender dine aftryk til vores laboratorium, som påbegynder fremstillingen af din permanente krone.

Når din krone er færdig, kommer du ind til os igen, hvor vi afslutter og sætter din nye krone på.

Du kan læse mere om vores kronebehandlinger og booke tid til dit næste besøg her på vores hjemmeside.

FAQ

Fjerner I min tand, hvis jeg skal have krone på?

Hvordan kan jeg vide, at jeg skal have en kronebehandling?

Kan jeg komme ind til jer og gå ud med en ny krone samme dag?